Velgørende arbejde med eller uden fortjeneste

CattlecNic_Model

CattleNics investeringer kommer med det samme ud og arbejde og gøre gavn blandt en gruppe fattige bønder. Pga. projektets opstartsstøtte fra Danidas B2B program er det lykkedes at få investeringen suppleret med træning, uddannelse og en lang række aktiviteter, der både sikrer en god indtjening, men også at Nicaragua får bedre forudsætninger for at udvikle moderne kvægdrift. En støtte, der er fortsat efter B2B-hjælpens udløb i 2012, da udviklingen er medvirkende til at sikre, at de danske investorer får en fortjeneste på deres investering.

Den direkte vej ud til den yderste landmand og landsbyerne i Nicaragua har CattleNic A/S mulighed for at stille til rådighed for f.eks. velgørende foreninger. CattleNic har selv hjulpet med færdigetablering af vandforsyningen i El Ayote, herunder genplantning af træer omkring byens vandoppumpningssted og ved floden i det hele taget som led i vores CSR-arbejde.

Men der er også plads til andre ideer, så hvis I sidder og mangler et projekt til Jeres klub, så skriv til os med dine ideer. Det kan f.eks. være en Lions Klub, der har 15.000 kr. til internationale formål, som kan bruges til at lave et sundhedstjek af en halv landsby. Eller en Rotary, der gerne vil give 10.000 kr. til genplantning af træer for at forhindre jorderosion. Eller en forening, der gerne vil købe en privat regnskov i Nicaragua for at sikre, at ingen fælder den.

For alle aktiviteter gælder, at der for medlemmer i foreningen (Rotary, Lions etc.) reelt bliver mulighed for at foretage en besigtigelsesrejse til Nicaragua for at se pengene arbejde på stedet. Deltagerne skal selv betale rejsen, men CattleNic kan sætte et besøgsprogram op indbefattende besøg hos Afodenic i Managua/Juigalpa, Coproa i El Ayote, Inrut i Juigalpa samt besøg hos enkelte farmere. Dette vil være en unik mulighed for at komme bag de gængse turistveje og se hjælpepengene i direkte aktion. En mulighed der umiddelbart ikke findes andre steder.

For mere afkastorienterede investorer, der kan lide ideen om hjælp til selvhjælp og samtidigt få lidt afkast af investeringen kan vi fortælle, at CattleNic A/S udvider aktiekapitalen løbende, så vi kan købe yderligere kvæg til nye bønder. Ultimo 2015 ejede vi ca. 2.800 stykker kvæg og havde samarbejde med ca. 80 familier. Vi regner med at komme op på knap 4.000 stykker kvæg og ca. 100 familier i løbet af 2016. Investeringer sker i portioner af ca. 50.000 kr. i kursværdi. Hvis det kan have din interesse, så skriv til os, så du kan modtage mere information, når det sker næste gang.

Du kan også læse lidt om CattleNic A/S i

2012:
Nordjysk-nicaraguansk kvægprojekt mod fattigdom

LÅNTE KALVE SPISER SIG TIL FORTJENESTE

2011
Sparekassen Kronjyllands Garantblad nr. 4, 2011 (side 12-14)
25oo kvæg fra Randers